Hej alle,
I kan nu kommentere på bloggen uden at have en Google konto - endelig fandt jeg ud af at ændre indstillingerne. De af jer uden konto skal huske, når I kommenterer, at ændre "Comment as..."-boksen. Som default står den på "Google account", og I skal lige ændre den til "Name/URL". Så kan alle nemlig kommentere :)
Det har været en stille og rolig uge med masser af arbejde. Her i ugen op til påske skulle 1-2.g'erne skrive hjemmeopgave, og 3.g'erne havde deres terminsprøver, så jeg havde den meget spændende oplevelse at være vagt ved de skriftlige prøver (hvis I ikke fangede det, så er jeg sarkastisk... Det er ikke videre spændende at stå og glo på 70 elever i en gymnastiksal i 3-6 timer og aldrig måtte tale højere end en hvisken). Heldigvis for mig havde jeg fået flere 'lukke-vagter', dvs. den sidste halvdel af eksamen, hvor alle eleverne skal printe og aflevere deres opgaver.