Arbejde og billeder

Hej alle, 

I kan nu kommentere på bloggen uden at have en Google konto - endelig fandt jeg ud af at ændre indstillingerne. De af jer uden konto skal huske, når I kommenterer, at ændre "Comment as..."-boksen. Som default står den på "Google account", og I skal lige ændre den til "Name/URL". Så kan alle nemlig kommentere :) 

Det har været en stille og rolig uge med masser af arbejde. Her i ugen op til påske skulle 1-2.g'erne skrive hjemmeopgave, og 3.g'erne havde deres terminsprøver, så jeg havde den meget spændende oplevelse at være vagt ved de skriftlige prøver (hvis I ikke fangede det, så er jeg sarkastisk... Det er ikke videre spændende at stå og glo på 70 elever i en gymnastiksal i 3-6 timer og aldrig måtte tale højere end en hvisken). Heldigvis for mig havde jeg fået flere 'lukke-vagter', dvs. den sidste halvdel af eksamen, hvor alle eleverne skal printe og aflevere deres opgaver.

It was a dark and stormy night...

... and Kir was walking home from town after an afternoon of cocoa, cake and great company. The sky grew darker and darker, until Kir had to stop - and take pictures!

Ski-dag!

Hej alle, 

Tilværelsen er blevet en hel del lettere, siden sidst jeg skrev. Som I nok kan gætte har jeg fået mine møbler nu - og selvom min indretning er ganske beskeden med en sofa, et fjernsyn, nogle lamper og tæpper (og ikke andet), så føles det som et helt hjem nu :) Der er kommet foto-rammer op i vindueskarmen, og hvad mere har man egentlig brug for?

Som I nok også kan regne ud har jeg nu også internet herhjemme, og det er lige før det var vigtigere end møblerne. Åha, hvor er det dejligt. Mit abstinens-ramte digitale hjerte kan nu få ro - og streaming. Jaaaaa :)

A rough week

March 8, 2015

Hey everyone, 

I don't have internet at the moment, so this post has been written in Word and I'll post it on the blog as soon as I rejoin the digital community!

So I am sitting in my new apartment this fine but freezing Sunday night – and it’s cold, dark and empty. This last week has been seriously difficult and I miss home. I knew before I left that I probably wouldn’t be able to avoid a few days of homesickness along the way – Greenland is just too different and too far away from what I know that it’s entirely expected. And it’s also perfectly understandable, if we look at the facts of my situation right now. Because there are three reasons for this homesickness (as you may be able to tell, I’ve had time on my hands during the evenings to really analyse the situation!):