Forhistorien

Hej alle, 

Jeg tænkte lidt baggrundshistorie ville være på sin plads, så I har en idé om, hvorfor pokker jeg sidder i Grønland lige nu! Hen over julen spredte nyheden sig blandt Aaen-familien, at min fætter Tobias havde fået job som fuldmægtig ved Grønlands Selvstyre, og jeg kan huske, at jeg tænkte "Hvor er det vildt! Hold kæft, hvor er han sej, at han tør tage derop helt alene, og det er bare så langt væk og wow! Mind.blown".

Så skete der det, at min kære moder ikke kunne sove en nat i januar mens jeg forberedte mig på min mundtlige speciale-eksamen, og hvad gjorde hun? Satte sig til at surfe på nettet efter jobopslag i
Grønland for engelsklærere. Og der var sgu to! Handelsskolen i Nuuk og Sydgrønlands Gymnasium i Julianehåb søgte begge. Da først idéen var plantet var den lidt svær at slippe igen. Far gik rundt og drillede mig med hvor langt de mon kunne få sendt mig væk - jeg havde immervæk boet hjemme hos forældrene i snart 7 måneder, så det var da på tide, at de kom af med mig! Men joken blev snart til alvor, for snart sad jeg og læste op på læreplanen for Engelsk på grønlandske gymnasier, som jeg skulle bruge til ansøgningen. Jeg tænkte jo nok, at det da kunne være meget skægt at sende en ansøgning afsted, men der ville jo ikke komme noget ud af det! No way. Nu havde jeg gået rundt og hørt i flere år, hvordan ledigheden blandt humanister var skyhøj, og jeg havde set samme tendens blandt flere af mine egne venner. Så hvad kunne der ske ved at sende et par ansøgninger? Ingenting selvfølgelig! Alle vidste jo, at de første 50 ansøgninger forblev ubesvarede. *Host*...

Jeg fik negativt svar tilbage fra Julianehåb. De havde fundet en anden allerede, men "det var godt nok en meget fornem ansøgning jeg havde sendt dem". Jeg var da nok lidt lettet over, at jeg ikke skulle til at flytte til Grønland, for efter ansøgningerne var sendt afsted tænkte jeg for mig selv, at det nok ville have været ret overvældende, hvis jeg pludselig skulle flytte op til noget så koldt og så anderledes end hvad jeg har prøvet før. Far foreslog, at jeg også kunne sende en uopfordret ansøgning til Nuuk Gymnasium, for rent fagligt var stillingen ved Handelsskolen ikke helt ligeså spændende. Jeg sendte ansøgningen til GU Nuuk om onsdagen kl 13. Tre kvarter senere kom der svar fra rektor: "Kære Kirstine, nogle gange er timingen simpelthen helt rigtig, så jeg kunne godt tænke mig at indkalde dig til en samtale via Skype..." HVAD?!

48 timer senere havde jeg et job. På Grønland. Og han ville gerne have, at jeg startede indenfor 2-3 uger... Der var gået lige præcis en uge, siden jeg bestod min speciale-eksamen. Det er lidt svært at beskrive den proces jeg er gået igennem siden. Det meste af tiden har jeg vist gået rundt lidt med skyklapper på og bare koncentreret mig om alle de praktiske forberedelser, der følger med sådan en omvæltning. Fagforening, a-kasse, forsikring, telefon-abonnement, bank, ansættelseskontrakt, nye skatteregler, folkeregister, adresse-ændring... og bolig! Åh gud, boligen. Det har vist sig, at huslejerne i Nuuk er chokerende høje grundet boligmangel og dertil et voldsomt voksende og dynamisk arbejdsmiljø. Der er rigtig mange nyuddannede danskere, der gør ligesom Tobias og jeg har gjort, og de skal selvfølgelig alle have et sted at bo. Det er absolut ikke alle arbejdspladser, der har mulighed for at stille tjenestebolig til rådighed. Et mindre enkeltværelse, fx i bofællesskab med delt køkken og bad, koster mellem 6000-10.000 kr om måneden... En mindre 2-værelses lejlighed koster gerne 13-15.000 om måneden. Og det rakte min timelærer-løn altså ikke til (jeg er nu ansat som årsvikar med 30 timer om ugen). 

Boligsøgningen krævede snart al opmærksomhed fra både mor og jeg. Hun hjalp mig helt vildt meget, og det var ikke kun mig, der sov uroligt om natten. Jeg er bange for, at min nervøsitet ofte kom til udtryk enten ved at snappe af mine forældre eller synke ned i en dyb stilhed, hvor jeg ikke kunne overkomme at tale med nogen og helst bare ville holde mig for mig selv. Jeg tror, at det var ret svært for mine forældre at greje mit humør. Var jeg overhovedet glad for mit nye job? Jeg kan sige med sikkerhed, nu hvor jeg sidder her i Nuuk, at jeg er rigtig glad for alt, hvad der er sket. Jeg har fået tilbudt denne kolossale mulighed, og det gør jo freaking underværker for min faglige udvikling (og ikke mindst for mit CV). Men midt i alle de praktiske forberedelser, og også nu hvor jeg sidder i Nuuk, kan det godt virke så overvældende, at glæden ved denne fantastiske oplevelse lidt går tabt. Så det er noget jeg arbejder på hver dag; at huske at nyde det! Og ikke lade bekymringerne og nervøsiteten overvælde mig.

Der er tre centrale ting, som har gjort, at jeg har det rigtig godt i dag. Det første er, at min boligsituation er blevet afklaret på suveræn vis. På tirsdag den 3.marts flytter jeg ind i en 2-værelses lejlighed, der ligger lige ved siden af hvor Tobias bor. Jeg fremlejer den af en kollega på gymnasiet, en smaddersød grønlænder ved navn Ivalu, som flytter sammen med sin kæreste. Huslejen er helt overkommelig, beliggenheden er super, og boligen ligger på yderste parket ved vandet, så der er førsteklasses udsigt til Nordlandet på den anden side af fjorden, en mennesketom men meget smuk ødemark på størrelse med Fyn. Det andet er, at min første arbejdsdag i går var super spændende og en rigtig positiv oplevelse. Mine kolleger er utrolig venlige, åbne og tydeligvis villige til at hjælpe en nyuddannet som jeg. Så jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang for alvor i næste uge og møde eleverne. Og det tredje er min fætter :-) Hvor er det skønt at have én man kender omkring sig, som man kan regne med og hygge med og stille spørgsmål osv - ikke mindst i løbet af denne første uge, hvor alt er ukendt og også lidt farligt. Jeg er så taknemmelig.