Kir on Ice: Arbejde og billeder

Hej alle,

I kan nu kommentere på bloggen uden at have en Google konto - endelig fandt jeg ud af at ændre indstillingerne. De af jer uden konto skal huske, når I kommenterer, at ændre "Comment as..."-boksen. Som default står den på "Google account", og I skal lige ændre den til "Name/URL". Så kan alle nemlig kommentere :)

Det har været en stille og rolig uge med masser af arbejde. Her i ugen op til påske skulle 1-2.g'erne skrive hjemmeopgave, og 3.g'erne havde deres terminsprøver, så jeg havde den meget spændende oplevelse at være vagt ved de skriftlige prøver (hvis I ikke fangede det, så er jeg sarkastisk... Det er ikke videre spændende at stå og glo på 70 elever i en gymnastiksal i 3-6 timer og aldrig måtte tale højere end en hvisken). Heldigvis for mig havde jeg fået flere 'lukke-vagter', dvs. den sidste halvdel af eksamen, hvor alle eleverne skal printe og aflevere deres opgaver.

Proceduren hedder sig, at eleven rækker hånden op, jeg iler ned til dem, og de meddeler, at de gerne vil aflevere. Jeg spørger dem hviskende, om de har deres egen USB-nøgle med (det var der ca. 5% af dem, der havde, selvom de havde fået formaning om det på forhånd). De låner den USB jeg heldigvis går rundt med i lommen, overfører filen, fortæller mig filnavnet - jeg går op og printer opgaven, sletter filen fra USB'en, går ned med opgaven, får eleven til at underskrive med deres navn på sidste side og udfylde rubrikkerne øverst på hver side (navn, klasse, elev-id, eksamen, antal sider, etc.). De får besked om, at hvis de vil forlade lokalet inden eksamen er ovre må de kun tage deres jakke og mobiltelefon med - resten må hentes senere. Jeg tager opgaven med op til lærernes bord, skriver mine initialer på hver side, registrerer elevens navn på en klasseliste og klokkeslettet for, hvornår de har afleveret, og så bliver opgaven lagt i den rette mappe, som er delt ind i klasser. Så vender jeg mig om, og der er tre nye elever med hånden op, som venter på at få afleveret. Det er meget repetitivt arbejde og alligevel lettere stressende. Spændende er det i hvert fald ikke...

Dansk- og grønlandsklærerne havde to meget spændende kursusdage onsdag-torsdag. Onsdag handlede om skriftlighed på gymnasiet og var spændende, fordi foredragsholderen Nicolai (en energisk dansklærer fra København) kom med helt konkrete opgaver man kan stille eleverne overfor, som skal hjælpe dem med deres skriftlighed, deres stileskrivning. Og torsdag, som handlede om IT i undervisningen, var ligeledes spændende, fordi foredragsholderen Eva (en anden energisk engelsk-dansklærer fra København) kom med helt konkrete opgaver, som gør brug af web 2.0, som hun kaldte det: sjove lege og alle mulige smarte, digitale virkemidler, som man kan gøre brug af i undervisningen. Jeg gik derfra med så mange nye idéer til klasseundervisningen, så jeg var meget glad for at have været en del af kurserne.

Til skriftlighedskurset gav Nicolai os for eksempel nogle meget simple metoder til at få eleverne til at skrive poesi. Man ville jo ikke normalt mene, at det er særlig let at få en gruppe teenagere til at skrive digte - teenagere, der er mere interesserede i X-Factor, computerspil, makeup og byture i weekenderne. Hvordan får man begyndt? Men Nicolai har fx prøvet at tage et stykke frugt, en pose slik og noget pålæg med til timen og fået eleverne til at skrive, hvad de smager uden at måtte

1) Skrive navnet på madvaren

2) Beskrive konsistensen

3) Bruge smags-adjektiver som sød, sur, bitter, stærk

Han fik os til at prøve det samme med en blodappelsin, en pose Piratos og en pakke mattak (narhval-spæk inkl. hud). Det var kun grønlandslærerne, der tog del i mattaken (jeg holdt mig til appelsinen, haha). Det var overraskende svært at løse den opgave han havde givet os, men resultaterne blev meget kreative - og det er ikke spor lettere for en gruppe akademikere at løse denne opgave end det er for en 1.g-klasse. For 1.g'erne er jo mindst lige så kreative og opfindsomme.

Han viste os et digt skrevet af en 17-årig fyr fra 1.g, der indtil da havde skrevet nogle ikke særligt imponerende stile i dansktimerne, som ikke viste særlig stor interesse for det at skrive. Men her er altså et digt skrevet i minutterne efter, at fyren havde bidt af en chili:

"Ild. Ildebrand i munden. Smagsløgene brænder. Står i flammer. Dansende flammer.

Øjnene flakker. Faret vild. Vildfarne.

Vand. Frit fald. Vandfald. Strømmende ned ad kinder. Som rindende vandpytter.

Ked af det uden at være det.

Lava løber ned af spiserøret. Lander som en bombe af ild i maven.

Ansigtet er krøllet sammen som gammel papir".

Er det ikke flot skrevet af sådan en knægt, der aldrig har skrevet digte før? En simpel øvelse, der bare slipper kreativiteten løs, og det siger jo sig selv: eleverne synes det er skide skægt! Så jo, det var et rigtig fint foredrag.

Jeg vågnede i dag til noget af et syn ude på fjorden. Isbjerge! Endelig! Jeg har gået og ventet på dem, for Tobias har fortalt mig, at de kommer når det er lidt varmere i vejret. Så kælver gletscherne oppe nordpå (isen bryder af), og stykkerne flyder langsomt og majestætisk ned ad fjorden og forbi mit stuevindue. De er ikke vanvittig store endnu, men afstandene snyder altså også. Der er 5-8km over fjorden til Nordlandet, men luften er så klar, at man ikke kan fornemme afstandene. Jeg regner stærkt med, at der vil komme rigtige isbjerge senere på året/måneden/ugen (?), og når der gør vil jeg være rigtig oppe at køre over det, for jeg har aldrig set et isbjerg :)