Grønlandsk vejr og andre skørheder

Hvis stormen, der rasede her i Nuuk i går, havde ramt Danmark ville den sikkert være blevet navngivet Frida eller lignende. Fie. Fiona. Filippa. Hele landet ville være gået i undtagelsestilstand. I dagene op til ville befolkningen have angrebet hylderne i supermarkedet og hamstret al den dåsemad de kunne bære hjem til kælderen på Villavej; ikke kun ville institutioner og transport lukke ned, men Hjemmeværnet ville blive sendt ind for at forebygge sikkerheden blandt de mennesker, der var så uheldige at færdes udenfor; klimaministeren ville blive spottet i medierne, hvor han gravalvorligt ville meddele, at dette var Århundredets Storm; global opvarmning og klimadebatten ville igen blive fokus i aviserne. Rekorder ville blive brudt, og når det første dødsfald indfandt sig ville tv-kanalerne, med slet skjult fryd over sensationen, berette om stakkels Fru Larsen, der vovede sig ud i Fionas dødelige kløer efter sin kat...

Hvis vi danskere tror vi har oplevet ekstremt vejr efter, at Egon og Bodil ruskede op i landet for nogle måneder siden, så burde vi tage en tur til Grønland for at få sat lidt perspektiv på tilværelsen. Min foreløbige erfaring siger, at hvis det stormer her... ja, så er det nok onsdag i dag. Grønlænderne er altså lavet af et specielt stof, et stærkt stof, for de klarer noget af det vildeste vejr med en umiddelbarhed og stille selvfølge - "Sådan er det jo bare".

 

I tirsdags var der endnu ikke tale om at lukke skolen den efterfølgende dag, for de forudsete vindstød på 30-40 m/s så først ud til at ville nå Nuuk hen på eftermiddagen om onsdagen, og på det tidspunkt ville de fleste elever og lærere jo allerede være på vej hjem. Tidligere på dagen ville der blæse en 25 m/s, hvilket i grønlændernes øjne jo bare er en frisk brise, men jeg har altså været ude i 18 m/s i løbet af marts måned, hvilket var en meget ubehagelig oplevelse - så jeg var ret klar på at blive hjemme onsdag, selv hvis skolen ikke lukkede. Kald mig bare en kylling, men jeg er ikke bygget til den slags vejr!

 

Det sneede og stormede en del (godt nok kun en sølle 15 m/s), da jeg tog hjem fra arbejde tirsdag eftermiddag, og idet sneen ikke var søde bløde fnug, men små ispigge der stak i huden, var det ikke en særlig rar gåtur. Den sædvanlige trappe jeg tager op gennem boligområdet var væk; den var helt dækket af en 20m høj snedrive, der var føget ind fra Radiofjeldet (Mount Everest) mod syd. Godt der findes en anden rute langs med vejen! Om mandagen havde den samme snedrive kun været 1,5m høj, som Rie og jeg kæmpede os igennem mandag eftermiddag, da vi fulgtes hjem fra arbejde. Vi havde meget svært ved at tage os selv alvorligt, da vi kravlede på hænder og fødder gennem 1,5m pulversne - Rie fik lidt af et grineanfald, da hun så mig på den anden side af driven med sne i hele grød'ern. Og på grund af kulden smelter sneen ikke før man er kommet indendøre, så da jeg kom hjem havde jeg hvide sne-øjenvipper og kæmpe isklumper i håret, og jeg var så drivvåd, at jeg lige så godt kunne være kommet direkte fra badet.

 

Heldigvis fik vi os alle en kærkommen fridag onsdag. Universitetet meldte ud tidligt tirsdag, at de holdt lukket onsdag, og busrute 3 indstillede al kørsel ud til Qinngorput, så der var nogle lærere, der havde besvær med at komme hjem fra arbejde. Ved 7-tiden onsdag morgen gik der en livlig diskussion inde på skolens intranet, hvor debatten gik frem og tilbage; lukning eller ej? Da vindstødene tog til i styrke, lukkede samtlige busruter og politiet udsendte en melding, hvor de frarådede al udkørsel. Så var der altså ikke meget tilbage at diskutere (også selvom ledelsen ikke var meget for det), så jeg tilbragte hele dagen i sofaen med et tæppe over mig, for lejligheden havde lidt svært ved at varme op. Min veninde B og jeg skypede i mange timer og så bl.a et af de nye afsnit af Game of Thrones, så det var en deeejlig dag inde i (næsten) varmen.

 

I dag, torsdag, har der været skiftevis sol og overskyet, med en lille smule sne, og helt vindstille. Dejligt! Temperaturerne har været ganske høje hele ugen, også under stormen i går, så der var halv-frosne vandpytter og store klumper is overalt på vejene her til morgen. Det gjorde gåturen på arbejde til lidt af et forhindringsløb - det føles lettere skæbnesvangert, hver gang man begiver sig ud over en vandpyt, der dækker hele vejen, som måske eller måske ikke har et islag der kan holde. Heldigvis undgik jeg våde sokker i morges, men dagen er selvfølgelig ikke ovre endnu ;)